Blomster for børn

H.C. Andersens tidlige eventyr og den samtidige børnelitteratur 1835-1844

Resumé

H.C. Andersens debut som eventyrdigter i 1835 er sammenfaldende med en opblomstring af både skøn- og faglitteratur, der er rettet specifikt mod børn. Alligevel har Andersen-forskningen ikke i nogen større udstrækning undersøgt og sammenlignet Andersens tidlige eventyr med rigdommen af børnelitterære udgivelser fra 1830’erne. Formålet med den foreliggende artikel er at indlede en sådan undersøgelse. Der argumenteres blandt andet for, at den tyske digter Wilhelm Heys Fablen für Kinder (1833), oversat til dansk af Christian Winther i 1834, spiller en rolle for Andersens ”Den lille Idas Blomster” (1835). Heys religiøse digtning har også betydning for den måde, hvorpå blomster i tidens børnelitteratur begynder at repræsentere børn. Et hovedargument i læsningerne af ”Gaaseurten” (1838) og ”Sneedronningen” (1844) er, at Andersen former sit litterære sprog således, at det imødekommer det forhold, at eventyrenes hovedmålgruppe af læsende danske børn og forældre er velbevandrede i samtidens børnelitteratur.