Dansk litteratur og Bibelen

Resumé

Bibelen har leveret sproglige billeder, vendinger, motiver og holdninger til dansk skønlitteratur stort set siden reformationen og den første Bibel, der blev oversat til dansk på Christian III’s foranledning i 1550. Det er, hvilket næppe er overraskende, især den rige danske salmetradition, der har formidlet bibelske historie i litterær form, og her er de store salmedigtere, Thomas Kingo, H.A. Brorson, B.S. Ingemann og N.F.S. Grundtvig centrale, mens der i øvrigt stadig skrives salmer i dansk litteratur. I den romantiske periode, undertiden også kaldet Guldalderen, er inspirationen fra Bibelens store reservoir af lignelser, fortællinger og evangeliske tekster ligeledes markant og synlig. Det gælder f.eks. St. St. Blicher og H.C. Andersen, der anvender Bibelen både som inspiration og som reference for værdier og forestillinger. I slutningen af 1800-tallet, hvor et naturvidenskabeligt blik og sekularisering sætter sig igennem, spiller Bibelen stadig en betydelig rolle som udgangspunkt for historier og fortællinger som hos f.eks. Jeppe Aakjær. I løbet af det 20. århundrede er de bibelske motiver stadig tydelige i værker af Martin A. Hansen, Ole Sarvig med flere, men   afsvækkes stærkt i modernismens tekster. Bibelen er dog stadig en væsentlig litterær reference i samtidslitteratur som f.eks. Klaus Høeck. I artiklen trækkes der lange linjer i samtalen mellem Bibelen og dansk litteratur, ligesom det søges vist, hvordan den store kode folder sig ud som motiver i de enkelte litterære tekster. Den canadiske litteratur­forsker Northrop Frye skildrer, hvad han kalder den store kode. Det er denne store kode, arven og inspirationen, og dens betydning for dansk litteratur, jeg søger at indkredse og beskrive.