Perspektivering fra Knuth Becker til andre religionskritiske og samfundsbevidste forfattere

Resumé

Knuth Becker (1891-1974) kan sammenlignes med andre realistiske og samfundsskildrende digtere, der debatterer religion – i særdeleshed Indre Mission. Det gælder f.eks. Hans Kirk (1898-1962) og Erik Aalbæk Jensen (1932-1997) i henholdsvis Fiskerne (1928) og Perleporten (1964) med fortsættel­sen Kridtstregen (1976). Begge forfattere er kritiske, men har dog af forskellige grunde også delvis sympati for Missionen. Blandt de digtere, der fremsætter religionskritik, må også medregnes Otto Gelsted (1888-1968) – her katolicis­men. Både Kirk og Gelsted går vejen fra radikalisme til kommunisme. Becker har derimod aldrig udtalt sig om sit politiske ståsted, men hans værk udtrykker tydeligvis solidaritet med individet, der undertrykkes af de magt­fuld­komne og i egen indbildning retfærdige.

Bag Kirks Fiskerne ligger en marxistisk analyse. De fattige og arbejd­­somme (og ikke så lidt fanatiske) fiskere er indremissionske, fordi streng moral og forventning til det hinsides hører sammen. Deres arbejd­somhed og sociale sammenhold burde kunne udvikles i retning af det revolu­tionære – ifølge Kirk.

Aalbæk Jensen er kristen og har arbejdet som præst – og i øvrigt også taget del i modstandskampen under besættelsen. Han har sans for den åndelige længsel i det religiøse sprog, men tager afstand fra fanatismen og den moralske undertrykkelse af den naturlige livslyst. Den religiøse og etiske diskussion i Perleporten og Kridtstregen koncentreres i skildringen af to unge mænd, der under besættelsen tiltrækkes af nazismens erstatningsreligion og melder sig til tjeneste på tysk side. I nederlagets stund må de erkende, at de har valgt forkert. Den ene hævder, at alle etiske værdier er underordnet magten. Sejrherren skriver historien, og hvis Tyskland havde vundet krigen, ville de to have været på den rigtige side. På denne måde relativerer han alle værdier. Den anden har en baggrund i Indre Mission, og kristendommen har nu atter fået betydning for ham. Han fastholder derfor, at det personlige ansvar er absolut. Ansvaret fastholder mennesket på, at der er en absolut forskel på godt ondt, selvom grænsen undertiden kan være svær at se.