Viggo Julius von Holstein-Rathlou, dansk litteraturhistoriker med tropehjelm og fikse ideer

Resumé

Viggo Julius von Holstein-Rathlou, af lavadelig slægt, fik efter sin eksamen som nordisk filolog ansættelse ved Det Kongelige Bibliotek og blev inddraget i stiftelsen af Det Danske Sprog- og Litteratur­selskab og givet an­sva­ret for dets udgave af Thomas Kingos skrifter, men efter et par år sat fra bestillingen. Hans 1917-disputats om Kingos verdslige digtning gav anledning til et hundeslagsmål om kvalitet og protektionisme, en udløber af den evindelige strid mellem brandesianisme og konservativ borgerlighed. Holstein-Rathlou blev varigt tilknyttet Statsbiblioteket i Aarhus og engagerede sig straks i debatten om Sønderjyllands tilhørsforhold både før afstem­ningen og efter genforeningen. Han agiterede for og digtede – som den poeta minora, han var – om et Danmark til Dannevirke­, men drømte om en endnu sydligere grænsedragning – og bragte sig som leder af det dansk-syd­slesvigske biblioteksarbejde ud i en ny konflikt. Det nationalistiske sindelag radikaliserede ham og førte ham sent i 1930’erne ind i Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti, i øvrigt med afstandtagen fra dets ”tyske” holdning til jødespørgsmålet. Hans digtning og øvrige virke fik hermed et nazistisk tilsnit. Efter Befrielsen blev han interneret og på et disku­tabelt grundlag idømt en længere fængselsstraf, og i et nyt fejdeskrift afviste han samtlige dommens præmisser. Herefter blev der stille omkring Holstein-Rathlou, hvis poetiske trang blot resul­terede i enkelte oversættelser af norrøn litteratur.