Resumé
Klimaforskning er i stigende grad afhængig af avancerede numeriske modeller kombineret med omfattende observationer fra satellitter. Jens Ulrik Andersen giver i denne artikel en introduktion til samspillet mellem klimamodeller og satellitbaserede målinger. Artiklen forklarer hvordan data fra satellitter bruges til at validere og forbedre de matematiske modeller, der beskriver Jordens klimasystem. Samtidig diskuteres usikkerheder og metodiske udfordringer ved at integrere observationer med komplekse simulationsmodeller. Læseren får et indblik i de centrale fysiske processer – fra strålingsbalance til atmosfærisk dynamik – der indgår i moderne klimamodellering. Artiklen illustrerer dermed den afgørende rolle, som fysik spiller i forståelsen af klimaforandringer.
Referencer
[1] National Research Council, "NRC-rapport", 2005: "Radiative forcing of climate change: Expanding the concept and addressing uncertainties". Diskuteret på pielkeclimatesci.wordpress.com 28. april 2010.
[2] [www.climate4you.com](http://www.climate4you.com)
[3] [www.drroyspencer.com](http://www.drroyspencer.com)
[4] R.W. Spencer (2010), J. Geophys. Res. in print. En kort gennemgang af Spencers analyse af figurerne 4-6 kan findes i hans protest til det amerikanske miljøagentur (EPA) i forbindelse med, at CO2 for nylig blev klassificeret som en forurenende gas
[3]. Det gør det muligt for regeringen at indføre restriktioner af udledningen uden yderligere lovgivning.
[5] K.E. Trenberth og J.T. Fasullo (2009), Geophys. Res. Lett. 36, L07707.
https://doi.org/10.1029/2009GL037527
[6] R.W. Spencer, W.D. Braswell, J.R. Christy og J. Hnilo (2007), Geophys. Res. Lett. 34, LI5707.
https://doi.org/10.1029/2007GL029698
[7] R.S. Lindzen, M.-D. Chou og A.Y. Hou (2001), Bull. Am. Meteorol. Soc. 82, 417.
https://doi.org/10.1175/1520-0477(2001)082<0417:DTEHAA>2.3.CO;2
[8] Ifølge den israelske fysiker Nir Shaviv blev historien fortalt af Enrico Fermi til Freeman Dyson. ([www.sciencebits.com/FittingElephants](http://www.sciencebits.com/FittingElephants)).
Fra og med årgang 37 (2026 -) udgives artikler under licensen Creative Commons Kreditering-IkkeKommerciel CC BY-NC 4.0.
Artikler i årgang 1–36 (1990 - 2025) er ikke udgivet under Creative Commons. Her er alle rettigheder forbeholdt artiklernes respektive forfattere.
