Vestervang ved Vejen

- væggrøftshuse fra overgangen mellem yngre stenalder og ældre bronzealder

Resumé

Museet på Sønderskov udgravede i 1996 en velbevaret hustomt fra slutfasen af yngre
stenalder på lokaliteten Vestervang nord for Vejen. Der var tale om et toskibet langhus
med væggrøfter, som var forsynet med ydre stolper i østdelen og indre anlæg mellem
tagstolperækken og langvæggene i vestdelen. Husfundet var på dette tidspunkt unikt
i Danmark. Men ti år senere dukkede endnu en hustomt op af samme type, blot 300 m
fra den første. Dette langhus har aldrig været publiceret og skal derfor fremlægges og
analyseres i sammenhæng med andre lignende husfund fra slutningen af senneolitikum
og den tidligste bronzealder (ca. 1900-1500 f.Kr.). Huse med væggrøfter er indtil
videre et sjældent fænomen i dette tidsrum, og de to eksempler fra Vestervang repræsenterer
de mest velbevarede af slagsen. Husvariantens sjældne forekomst kan dog
være resultat af bevaringsforholdene, så det er muligt, at væggrøftshusene var mere
almindelige og veludbredte end hidtil antaget. Vestervanghusene og deres beslægtede
husfund har tendens til at kombinere den to- og treskibede konstruktion, hvilket er interessant,
da de stammer fra århundrederne før den markante arkitektoniske ændring
finder sted omkring 1500 f.Kr., hvor den treskibede byggeskik bliver enerådende. Man
har således eksperimenteret med nye løsninger i husbyggeriet allerede i slutningen af
senneolitikum, hvilket tyder på en glidende overgang til det nye konstruktionsprincip,
der skal blive fremherskende de næste 2500 år