Vitterlige troldfolk

- trolddom og trolddomsangst i to hekseprocesser fra Sydøstjylland i 1620

Resumé

I 1617 udsendte Christian IV sin forordning om trolddom, som førte til en lang række danske hekseprocesser. Forordningen lå i tråd med den dæmonologiske litteratur, der bredte sig sydfra til Danmark. Med dæmonologien søgte de lærde, der troede på muligheden af hekseri, at definere troldfolks gerninger og væsen, og deres argumentation understregede behovet for troldfolkenes udryddelse. I 1620 blev Anne Pers, hendes mor og stedfar på landstinget i Viborg dømt til bålet for en lang række ugerninger: sygdomspåførsel og mord, økonomisk skade og dårlig mælk – gerninger, der havde dæmonologiske elementer. Landsdommerne har måske troet på hekse lige som Christian IV gjorde, men under deres studieophold i Tyskland kan de være blevet bekendt med debatten blandt de lærde om muligheden af hekseri, og de har måske kendt til skrifter af lærde, der var skeptiske eller ikke troede på det. Nogle af de elementer, der gik igen i den dæmonologiske litteratur i samtiden, var metamorfose, djævletilbedelse og magi. Djævelen nævnes aldrig ved navn i de to retssager, der fældede familien, men ellers er det igennem anklagerne mod dem tydeligt, at der i den lokale sydøstjyske folketro har været elementer, der genkendes fra den europæiske faglitteratur omkring trolddom og trolddomsbekæmpelse.