Livsformer og livskvalitet i Grønland: Et indblik i sammenhængen og den potentielle udvikling

  • Naja Carina Steenholdt

Resumé

This article examines how life modes and quality of life are related in Greenland from a social science perspective. The article also relates to how this is linked to the country's development towards independence. Quality of life and the notion of the good life belong to the cultural and value-laden aspects of ways of life. In other words, it is a notion of how things should, must or may be, in order for us to feel that life is good. But the physical locality of where a person lives is also important. It is a classical notion that people have substantially different ways of life in a city versus a settlement, and that values ​​and attitudes to what quality of life can be, substantially varies between the two. Based on the results of a quality of life studies in South Greenland in 2018 and through an analysis and discussion of Thomas Højrups’ life mode analysis, the article seeks to answer the following questions: How are life modes and quality of life in Greenland interrelated? And how are they linked to the current development towards independence? The article argues that life modes and quality of life are to a large extent associated with relations to family, nature and work, but that the ability of the Greenlandic people to adapt also plays a role in the relationship between life forms and quality of life

Referencer

AHDR (2004). Arctic Human Development Report. Akuyeri: Stefansson Arctic Institute

AHDR II (2015). Arctic Human Development Report: Regional Processes and Global Linkages. Copenhagen: Nordisk Ministerråd. http://dx.doi.org/10.6027/TN2014-5673

Andersen, T. & Poppel, B. (2002). Living conditions in the Arctic. I: M.R. Hagerty, J. Vogel, & V. Møller (red.), Assessing quality of life and living conditions to guide national policy. The state of the art [Social Indicators Research Series, vol. 11]. Dordrecht/Boston/London: Kluwer Academic Publishers. https://doi.org/10.1007/0-306-47513-8_10

Creswell, J.W. (2013). Research Design: Qualitative, Quantitative and Mixed Method Approaches. Sage Publications.

Danmark Statistik (2016). Hvor meget flytter danskerne? Tilgængelig på: https://www.dst.dk/da/informationsservice/blog/2016/02/hvor-meget-flytter-danskerne [Tilgået d. 28. maj 2019].

Eilertsen, L. (2012, October). Freedom Loving Northerners: Norwegian Independence As Narrated in Three National Museums. I: Great Narratives of the Past Traditions and Revisions in National Museums: Conference Proceedings from EuNaMus; European National Museums: Identity Politics; the Uses of the Past and the European Citizen; Paris 28 June–1 July & 25–26 November 2011 (No. 078). Linköping: Linköping University Electronic Press, s. 179-216.

From, A., Jensen, K.J., Friis, P., Kjær, A. (1975). Levevilkår og Sociale Problemer i Vestgrønland. København: Socialforskningsinstituttet. Publikation 64.

Goertzen, C. (2007). Fiddling for Norway: revival and identity. Chicago: University of Chicago Press.

Grønlands Selvstyre (2010). Mobilitet i Grønland. Sammenfatning af hovedpunkter fra analysen af mobiliteten i Grønland. Mobilitetsstyregruppen, Nuuk 2010.

Grønlands Statistik (1994). Kalaallit Nunaanni Inooriaaseq/Levevilkår i Grønland. Den grønlandske levevilkårsundersøgelse, rapport fra undersøgelse af befolkningens økonomiske og materielle levevilkår. Nuuk, Grønland.

Grønlands Statistik (2016a). Erhvervsstruktur 2012-2016. Tabel: Antal virksomheder efter driftsform samt procentandel af lønsum, 2012-2016. Tilgængelig på: bank.stat.gl/esd2a [Tilgået d. 28. maj 2019].

Grønlands Statistik, 2016b. Tabel: Hovedbeskæftigelse efter tid, branche, distrikt og opgørelsesvariabel. Tilgængelig på: http://bank.stat.gl/api/v1/da/Greenland/AR/AR 30/ARXBFB4.px [Tilgået d. 28. maj 2019].

Grønlands Statistik (2016c). Tabel: Befolkningen i distrikterne efter tid og område. Tilgængelig på: http://bank.stat.gl/api/v1/da/Greenland/BE/BE01/BE0120/BEXST3 .PX [Tilgået d. 28. maj 2019].

Grønlands Statistik (2016d). Tabel Offentlig hjælp efter tid, distrikt, ydelser og enhed. Tilgængelig på: http://bank.stat.gl/api/v1/da/Greenland/SO/SO20/SOX008.px [Tilgået d. 28. maj 2019].

Grønlands Statistik (2016d). Tabel: Hovedbeskæftigelse og beskæftigelsesgrad efter tid, distrikt og opgørelsesvariabel. Tilgængelig på: http://bank.stat.gl/api/v1/da/Green land/AR/AR30/ARXBFB6.px [Tilgået d. 28. maj 2019].

Grønlands Statistik, 2019. Befolkningsfremskrivningen 2018-2028 (2050). Tilgængelig på: http://www.stat.gl/publ/da/BE/201804/pdf/Befolkningsfremskrivningen%20 2018-2028%20(2050).pdf [Tilgået d. 28. maj 2019].

Helliwell, J. F., Layard, R., & Sachs, J. (2019). World Happiness Report 2019. New York: Sustainable Development Solutions Network.

Helliwell, J. F., Layard, R., & Sachs, J. (2017). World Happiness Report 2018. New York: Sustainable Development Solutions Network.

Hendriksen, K. (2013). Grønlands bygder: økonomi og udviklingsdynamik. Ph.d.-afhandling. Aalborg Universitet, Institut for Planlægning og Danmarks Tekniske Universitet, DTU Management samt Center for Arktisk Teknologi, DTU Byg

Hertz, O. (1995). Økologi og levevilkår i Arktis - Uummannamiut. Christian Ejler’s Forlag og Mellemfolkeligt Samvirke.

Huijbens, E.H. (2011). Nation Branding. A Critical Evaluation. Assessing the Image Building of Iceland. I: Isleifsson, Sumarlidi R. og Chartier, Daniel (eds.) Iceland and Images of the North. Québec: Presses de l'Université du Québec

Højrup, T. (1989). Det glemte folk: Llvsformer og centraldirigering. 4. oplag. Institut for Europæisk Folkelivsforskning, Statens Byggeforskningsinstitut.

Larsen, C.V.L., Hansen. C.B.H, Ingemann, C., Jørgensen, M.A., Olesen, I., Sørensen, I.K., Koch, A., Backer, V., Bjerregaard, P. (2019). Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2018 - Levevilkår, livsstil og helbred. Oversigt over indikatorer for folkesundheden. SIF’s Grønlandsskrifter nr. 30, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Larsen, J. N, Schweitzer, P. & Fondahl, G. (eds.) (2010) Arctic Social Indicators – A follow up to the Arctic Human Development Report. København: Nordisk Ministerråd. http://dx.doi.org/10.6027/tn2010-519

Liao P.S. (2014) Perceived Quality of Life. I: Michalos A.C. (eds.) Encyclopedia of Quality of Life and Well-Being Research. Springer, Dordrecht. https://doi.org/10.1007/978-94-007-0753-5_2129

Poppel, B., Kruse J., Duhaime G., Abryutina L. (2007). SLiCA Results. Anchorage: Institute of Social and Economic Research, University of Alaska Anchorage.

Poppel, B. (2008). Er subsistensaktiviteter i Arktis en del af den markedsøkonomiske virkelighed eller er markedsøkonomien en del af en subsistensbaseret blandingsøkonomi? I: Grønlandsk kultur- og samfundsforskning 2006-2007. Nuuk: Forlaget Atuagkat, s. 217-232.

Poppel, B. & Kruse, J. (2009). The importance of a mixed cash- and harvest herding based economy to living in the Arctic – an analysis based on Survey of Living Conditions in the Arctic (SLiCA). I: V. Møller & D. Huscka (eds.): Quality of Life in the New Millenium: Advances in Quality-of-Life Studies, Theory and Research. Social Indicators Research Series. Springer Verlag, Social Indicators Research Series, vol. 35, s. 27-42. https://doi.org/10.1007/978-1-4020-8569-7

Poppel, B., Fægteborg, M., Siegstad, M. O., & Snyder, H. T. (2015). The Arctic as a ‘Hotspot’for Natural Resource Extraction and Global Warming. The Economy of the North, s. 129-135.

Rasmussen, R. O. (2005). Analyse af fangererhvervet i Grønland. Roskilde: Roskilde Universitet.

Reimer, G. A. (2010). Slægtskab og køn i grønlandske bysamfund – følelser af forbundethed. Phd-afhandling.

Reimer, G. A. (2012). Navn og navngivning – en grønlandsk identitetsmarkør. I: O. Høiris & O. Marquardt (red.), Fra vild til verdensborger: Grønlandsk identitet fra kolonitiden til nutidens globalitet. Aarhus Universitetsforlag.

SLiCA (2007). Tabel 390. Tilgængelig på: https://iseralaska.org/static/living_conditions/images/SLICA_Results_Tables.pdf [Tilgået d. 28. maj 2019].

Skydsbjerg, H. (1999). Grønland - 20 år med hjemmestyre. Nuuk: Forlaget Atuagkat.

Statistikbanken. Tilgængelig på: http://bank.stat.gl/pxweb/da/Greenland/

Usher, P. J., Duhaime, G., & Searles, E. (2003). The household as an economic unit in Arctic Aboriginal communities, and its measurement by means of a comprehensive survey. Social Indicators Research, årg. 61(2), s. 175-202. https://doi.org/10.1023/a:1021344707027

Veenhoven, R. (2005). Apparent Quality‐of‐Life in Nations: How Long and Happy People Live. Social Indicators Research, årg. 71, s. 61‐86. https://doi.org/10.1007/s11205-004-8014-2

Veenhoven, R. (2014). Individual Quality of Life. I: Michalos A.C. (eds), Encyclopedia of Quality of Life and Well-Being Research. Springer, Dordrecht

Vikør, L. S. (2010). Language purism in the Nordic countries. International Journal of the Sociology of Language, årg. 2010(204), s. 9-30. https://doi.org/10.1515/ijsl.2010.028
Publiceret
2019-06-20
Citation/Eksport
Steenholdt, N. (2019). Livsformer og livskvalitet i Grønland: Et indblik i sammenhængen og den potentielle udvikling. Politik, 22(1). https://doi.org/10.7146/politik.v22i1.114840