Politisk idéhistorie: Fire tilgange
DOI:
https://doi.org/10.7146/politik.v21i3.113008Nøgleord:
Idéer, Politik, Hayek, Keynes, SprogResumé
The article discusses the importance of ideas for political analysis. Ideas are more than random or inconsequential rationalisations of hard interests. They constitute and effect something in and of themselves. The article therefore presents the four most important and influential approaches to the study of the history of political thought: Michel Foucault’s discourse analysis, Michael Freeden’s ideology analysis, Quentin Skinner’s legitimization analysis and Reinhart Koselleck’s conceptual history.
Referencer
Andersen, NÅ. (1999). Diskursive analysestrategier. Foucault, Koselleck, Laclau, Luhmann. København: Nyt fra samfundsvidenskaberne.
Bess, M. (2017). ‘Foucault Interview. Power, Moral Values, and the Intellectual’. Tilgængelig på: https://www.michaelbess.org/foucault-interview. [Tilgået d. 26.12.2018]
Busck, J., Nevers J. & Olsen N. (red.) (2007). Reinhart Koselleck: Begreber, tid og erfa-ring. København: Hans Reitzels forlag.
Celutka, S. (2017). ‘Taking bad ideas seriously. Interview with Timothy Snyder’, Eurozine, 28. August. Tilgængelig på: www.eurozine.com/taking-bad-ideas-seriously. [Tilgået d. 26.12.2018]
Dyrberg, T.B., Hansen, A.D. & Torfing, J. (red.) (2000). Diskursteorien på arbejde. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.
Eagleton, T. (2007 [1991]). Ideology. An Introduction. London & New York: Verso.
Fairclough, F. (2008). Kritisk diskursanalyse. København: Hans Reitzels forlag.
Foucault, M. (1977 [1975]). Discipline and Punish. The Birth of the Prison. London: Penguin.
Foucault, M. (1994 [1976]). Viljen til viden. Seksualitetens historie 1. København: Hans Reitzels forlag.
Foucault, M. (1996). Essential Works of Foucault 1954-1984, vol. 2: Aesthetics. London: Penguin.
Foucault, M. (2001). Talens forfatning. København: Hans Reitzels forlag.
Foucault, M. (2003 [1997]). Society Must be Defended. London: Penguin.
Foucault, M. (2007 [2004]), Security, Territory, Population. Houndmills: Palgrave Mac-millan.
Foucault, M. (2008 [2004]). The Birth of Biopolitics. Houndmills: Palgrave Macmillan.
Foucault, M. (2013 [1980]). ‘Støvet og skyen’, Slagmark, (66), s. 19-30.
Freeden, M. (1996). Ideologies and Political Theory. Oxford: Clarendon Press.
Freeden, M. (2004). Ideology. A Very Short Introduction. Oxford: Oxford University Press.
Freeden, M. (2013). The Political Theory of Political Thinking. The Anatomy of a Practice. Oxford: Oxford University Press.
Freeden, M. (2017). Conceptual history, ideology and language. I: W. Steinmetz, M. Freeden & J. Fernández-Sebatián (red.), Conceptual History in the European Space. New York & Oxford: Berghahn.
Hayek, F. (1967 [1949]). The Intellectuals and Socialism. I: F. Hayek, Studies in Philosophy, Politics and Economics. London: Routledge & Kegan Paul.
Howarth, D. (2005). Diskurs. En introduktion. København: Hans Reitzels forlag.
Jordheim, H. (2001). Lesningens vitenskap: utkast til en ny filologi. Oslo: Universitetsfor-laget.
Junge, K & Postoutenko, K. (red.) (2011). Asymmetrical Concepts after Reinhart Koselleck. Historical Semantics and Beyond. Bielefeld: Transcript Verlag.
Koselleck, R. (1990). Sprogændring og begivenhedshistorie. Den jyske historiker, (50), s. 121-135.
Koselleck, R. (2006 [1982]). Crisis, Journal of the History of Ideas, årg. 67(2), s. 357-400. https://doi.org/10.1353/jhi.2006.0013.
Koselleck, R. (2007a [1972]). Begrebshistorie og socialhistorie. I: J. Busck, J. Nevers & N. Olsen (red.), Reinhart Koselleck: Begreber, tid og erfaring. København:
Hans Reitzels forlag.
Koselleck, R. (2007b [1975]). Om asymmetriske modbegrebers historisk-politiske semantik. I: J. Busck, J. Nevers & N. Olsen (red.), Reinhart Koselleck: Begreber, tid og erfaring. København: Hans Reitzels forlag.
Koselleck, R. (2007d [1976]). ”Erfaringsrum” og ”forventningshorisont” – to historiske kategorier. I: J. Busck, J. Nevers & N. Olsen(red.), Reinhart Koselleck: Begreber, tid og erfaring. København: Hans Reitzels forlag.
Koselleck, R. (2007c [1969]). Historiske kriterier for det moderne revolutionsbegreb. I: J. Busck, J. Nevers & N. Olsen (red.), Reinhart Koselleck: Begreber, tid og erfaring. København: Hans Reitzels forlag.
Koselleck, R. (2009 [2000]). Is there an acceleration of history?. I: H. Rosa & W.E. Scheuerman (red.), High-Speed Society. Social Acceleration, Power and Modernity. Pennsylvania: Pennsylvania State University Press.
Koelleck R. (2011 [1971-1996]). Introduction and Prefaces to the Geschichtliche Grund-begriffe, Contributions, årg. 6, s. 1-37. https://doi.org/10.3167/choc.2011.060102.
Keynes, J.M. (1964). The General Theory of Employment, Interest and Money. London: Macmillan.
Lassen, F.B. & Thorup, M., red. (2009). Quentin Skinner: Politik og historie. Køben-havn: Hans Reitzels forlag.
McLellan, D. (1995). Ideology. Buckingham: Open University Press.
Olsen, N. (2012). History in the Plural. An Introduction to the Work of Reinhart Koselleck. New York & Oxford: Berghahn.
Olsen, N. (2014). Politisk ideologi. Produktion, kommunikation, applikation, Temp, årg. 4(8), s. 175-189. Tilgængelig på:
https://tidsskrift.dk/temp/article/view/24274/21277 [Tilgået d. 26.12.2018].
Pocock, J. (2009). Political Thought and History. Essays on Theory and Method. Cam-bridge: Cambridge University Press.
Reichardt, R. & Schmitt E., red. (1985). Handbuch politisch-sozialer Grundbegriffe in Frankreich 1680-1820. München: R. Oldebourg.
Rodgers, D.T. (1987). Contested Truths. Keywords in American Politics since Independence. Cambridge, Mass. & London: Harvard University Press.
Rodgers, D.T. (2011). Age of Fracture. Cambridge, Mass. & London: Harvard University Press.
Saar, M. (2011). Relocating the Modern State: Governmentality and the History of Ideas. I: U. Bröckling, S. Krasmann & T. Lemke (red.), Governmentality. Current Issues and Future Challenges. London & New York: Routledge.
Schaanning, E. (2017). Om å bruke Foucault: Fire metodestrategier. I: E. Krefting, E. Schaanning, & R. Aasgaard (red.), Grep om fortiden. Perspektiver og metoder i idéhistorie. Oslo: Cappelen Damm Akademisk.
Skinner, Q. (1978). The Foundations of Modern Political Thought, årg. 1. Cambridge: Cambridge University Press.
Skinner, Q. (2009a [1969]). Mening og forståelse i idéhistorien. I: F. B. Lassen & M. Thorup (red.), Quentin Skinner: Politik og historie. København: Hans Reitzels forlag.
Skinner, Q. (2009b [2002]). Moralske principper og social forandring. I: F.B. Lassen & M. Thorup (red.), Quentin Skinner: Politik og historie. København: Hans Reitzels forlag.
Slagmark (33), 2001, temanummer om Quentin Skinner.
Slagmark (48), 2007, temanummer om Reinhart Koselleck.
Slagmark (66), 2013, tema: Michel Foucault.
Steinmetz, W., red. (2011). Political Languages in the Age of Extremes. Oxford: Oxford University Press.
Thorup, M. (2012). Intellektuel historie, Temp, (4), s. 177-189. Tilgængelig på: https://tidsskrift.dk/temp/article/view/24391 [Tilgået d. 26.12.2018].
Thorup, M. (2013). Taget ud af sammenhæng – om kontekst i idéhistorie, Slagmark, (67), s. 77-108.
Thorup, M., red. (2017). Uhørt! Idéhistorien læser Donald Trump. Aarhus: Baggrund.
Thorup, M. (2018a). Hvad er idéhistorie? Aarhus: Slagmark (under udgivelse).
Thorup, M. (2018b). Bibliography of Intellectual History Methodologies. Tilgængelig på: www.academia.edu/8283150/Bibliography_on_Intellectual_History_Methodologies.
Walter, R. (2008). Reconciling Foucault and Skinner on the State: The Primacy of Politics?, History of the Human Sciences, årg. 21(3), s. 94-114. https://doi.org/10.1177/0952695108093955.
Whatmore, R. (2016). What is Intellectual History? Cambridge: Polity.
Wood, E.M. (2008). Citizens to Lords. A Social History of Western Political Thought from Antiquity to the Late Middle Ages. London & New York: Verso.
Wood, E.M. (2012). Liberty and Property. A Social History of Western Political Thought from Renaissance to Enlightenment. London & New York: Verso.
Østergård, U. og Ifversen, J. (1996). Europæisk civilisation, begrebshistorie og diskurs-analyse, I. U. Østergaard & J. Ifversen (red.), Begreb og historie. Aarhus: Aarhus universitet.
Bess, M. (2017). ‘Foucault Interview. Power, Moral Values, and the Intellectual’. Tilgængelig på: https://www.michaelbess.org/foucault-interview. [Tilgået d. 26.12.2018]
Busck, J., Nevers J. & Olsen N. (red.) (2007). Reinhart Koselleck: Begreber, tid og erfa-ring. København: Hans Reitzels forlag.
Celutka, S. (2017). ‘Taking bad ideas seriously. Interview with Timothy Snyder’, Eurozine, 28. August. Tilgængelig på: www.eurozine.com/taking-bad-ideas-seriously. [Tilgået d. 26.12.2018]
Dyrberg, T.B., Hansen, A.D. & Torfing, J. (red.) (2000). Diskursteorien på arbejde. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.
Eagleton, T. (2007 [1991]). Ideology. An Introduction. London & New York: Verso.
Fairclough, F. (2008). Kritisk diskursanalyse. København: Hans Reitzels forlag.
Foucault, M. (1977 [1975]). Discipline and Punish. The Birth of the Prison. London: Penguin.
Foucault, M. (1994 [1976]). Viljen til viden. Seksualitetens historie 1. København: Hans Reitzels forlag.
Foucault, M. (1996). Essential Works of Foucault 1954-1984, vol. 2: Aesthetics. London: Penguin.
Foucault, M. (2001). Talens forfatning. København: Hans Reitzels forlag.
Foucault, M. (2003 [1997]). Society Must be Defended. London: Penguin.
Foucault, M. (2007 [2004]), Security, Territory, Population. Houndmills: Palgrave Mac-millan.
Foucault, M. (2008 [2004]). The Birth of Biopolitics. Houndmills: Palgrave Macmillan.
Foucault, M. (2013 [1980]). ‘Støvet og skyen’, Slagmark, (66), s. 19-30.
Freeden, M. (1996). Ideologies and Political Theory. Oxford: Clarendon Press.
Freeden, M. (2004). Ideology. A Very Short Introduction. Oxford: Oxford University Press.
Freeden, M. (2013). The Political Theory of Political Thinking. The Anatomy of a Practice. Oxford: Oxford University Press.
Freeden, M. (2017). Conceptual history, ideology and language. I: W. Steinmetz, M. Freeden & J. Fernández-Sebatián (red.), Conceptual History in the European Space. New York & Oxford: Berghahn.
Hayek, F. (1967 [1949]). The Intellectuals and Socialism. I: F. Hayek, Studies in Philosophy, Politics and Economics. London: Routledge & Kegan Paul.
Howarth, D. (2005). Diskurs. En introduktion. København: Hans Reitzels forlag.
Jordheim, H. (2001). Lesningens vitenskap: utkast til en ny filologi. Oslo: Universitetsfor-laget.
Junge, K & Postoutenko, K. (red.) (2011). Asymmetrical Concepts after Reinhart Koselleck. Historical Semantics and Beyond. Bielefeld: Transcript Verlag.
Koselleck, R. (1990). Sprogændring og begivenhedshistorie. Den jyske historiker, (50), s. 121-135.
Koselleck, R. (2006 [1982]). Crisis, Journal of the History of Ideas, årg. 67(2), s. 357-400. https://doi.org/10.1353/jhi.2006.0013.
Koselleck, R. (2007a [1972]). Begrebshistorie og socialhistorie. I: J. Busck, J. Nevers & N. Olsen (red.), Reinhart Koselleck: Begreber, tid og erfaring. København:
Hans Reitzels forlag.
Koselleck, R. (2007b [1975]). Om asymmetriske modbegrebers historisk-politiske semantik. I: J. Busck, J. Nevers & N. Olsen (red.), Reinhart Koselleck: Begreber, tid og erfaring. København: Hans Reitzels forlag.
Koselleck, R. (2007d [1976]). ”Erfaringsrum” og ”forventningshorisont” – to historiske kategorier. I: J. Busck, J. Nevers & N. Olsen(red.), Reinhart Koselleck: Begreber, tid og erfaring. København: Hans Reitzels forlag.
Koselleck, R. (2007c [1969]). Historiske kriterier for det moderne revolutionsbegreb. I: J. Busck, J. Nevers & N. Olsen (red.), Reinhart Koselleck: Begreber, tid og erfaring. København: Hans Reitzels forlag.
Koselleck, R. (2009 [2000]). Is there an acceleration of history?. I: H. Rosa & W.E. Scheuerman (red.), High-Speed Society. Social Acceleration, Power and Modernity. Pennsylvania: Pennsylvania State University Press.
Koelleck R. (2011 [1971-1996]). Introduction and Prefaces to the Geschichtliche Grund-begriffe, Contributions, årg. 6, s. 1-37. https://doi.org/10.3167/choc.2011.060102.
Keynes, J.M. (1964). The General Theory of Employment, Interest and Money. London: Macmillan.
Lassen, F.B. & Thorup, M., red. (2009). Quentin Skinner: Politik og historie. Køben-havn: Hans Reitzels forlag.
McLellan, D. (1995). Ideology. Buckingham: Open University Press.
Olsen, N. (2012). History in the Plural. An Introduction to the Work of Reinhart Koselleck. New York & Oxford: Berghahn.
Olsen, N. (2014). Politisk ideologi. Produktion, kommunikation, applikation, Temp, årg. 4(8), s. 175-189. Tilgængelig på:
https://tidsskrift.dk/temp/article/view/24274/21277 [Tilgået d. 26.12.2018].
Pocock, J. (2009). Political Thought and History. Essays on Theory and Method. Cam-bridge: Cambridge University Press.
Reichardt, R. & Schmitt E., red. (1985). Handbuch politisch-sozialer Grundbegriffe in Frankreich 1680-1820. München: R. Oldebourg.
Rodgers, D.T. (1987). Contested Truths. Keywords in American Politics since Independence. Cambridge, Mass. & London: Harvard University Press.
Rodgers, D.T. (2011). Age of Fracture. Cambridge, Mass. & London: Harvard University Press.
Saar, M. (2011). Relocating the Modern State: Governmentality and the History of Ideas. I: U. Bröckling, S. Krasmann & T. Lemke (red.), Governmentality. Current Issues and Future Challenges. London & New York: Routledge.
Schaanning, E. (2017). Om å bruke Foucault: Fire metodestrategier. I: E. Krefting, E. Schaanning, & R. Aasgaard (red.), Grep om fortiden. Perspektiver og metoder i idéhistorie. Oslo: Cappelen Damm Akademisk.
Skinner, Q. (1978). The Foundations of Modern Political Thought, årg. 1. Cambridge: Cambridge University Press.
Skinner, Q. (2009a [1969]). Mening og forståelse i idéhistorien. I: F. B. Lassen & M. Thorup (red.), Quentin Skinner: Politik og historie. København: Hans Reitzels forlag.
Skinner, Q. (2009b [2002]). Moralske principper og social forandring. I: F.B. Lassen & M. Thorup (red.), Quentin Skinner: Politik og historie. København: Hans Reitzels forlag.
Slagmark (33), 2001, temanummer om Quentin Skinner.
Slagmark (48), 2007, temanummer om Reinhart Koselleck.
Slagmark (66), 2013, tema: Michel Foucault.
Steinmetz, W., red. (2011). Political Languages in the Age of Extremes. Oxford: Oxford University Press.
Thorup, M. (2012). Intellektuel historie, Temp, (4), s. 177-189. Tilgængelig på: https://tidsskrift.dk/temp/article/view/24391 [Tilgået d. 26.12.2018].
Thorup, M. (2013). Taget ud af sammenhæng – om kontekst i idéhistorie, Slagmark, (67), s. 77-108.
Thorup, M., red. (2017). Uhørt! Idéhistorien læser Donald Trump. Aarhus: Baggrund.
Thorup, M. (2018a). Hvad er idéhistorie? Aarhus: Slagmark (under udgivelse).
Thorup, M. (2018b). Bibliography of Intellectual History Methodologies. Tilgængelig på: www.academia.edu/8283150/Bibliography_on_Intellectual_History_Methodologies.
Walter, R. (2008). Reconciling Foucault and Skinner on the State: The Primacy of Politics?, History of the Human Sciences, årg. 21(3), s. 94-114. https://doi.org/10.1177/0952695108093955.
Whatmore, R. (2016). What is Intellectual History? Cambridge: Polity.
Wood, E.M. (2008). Citizens to Lords. A Social History of Western Political Thought from Antiquity to the Late Middle Ages. London & New York: Verso.
Wood, E.M. (2012). Liberty and Property. A Social History of Western Political Thought from Renaissance to Enlightenment. London & New York: Verso.
Østergård, U. og Ifversen, J. (1996). Europæisk civilisation, begrebshistorie og diskurs-analyse, I. U. Østergaard & J. Ifversen (red.), Begreb og historie. Aarhus: Aarhus universitet.
Downloads
Publiceret
2019-03-14
Citation/Eksport
Thorup, M. (2019). Politisk idéhistorie: Fire tilgange. Politik, 21(3). https://doi.org/10.7146/politik.v21i3.113008
Nummer
Sektion
Artikler
Licens
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).
