Hvad skal tælle i fremtidens landbrug?
Resumé
Vi argumenterer for, at kvantitative indikatorer, herunder CO₂e-regnskaber, ikke i sig selv kan tegne fremtidens landbrug. De synliggør miljøbelastninger og økonomiske vilkår, men medvirker til at usynliggøre vægtige dimensioner som praktisk viden, omsorg, magtforhold og socioøkologiske relationer. Når de gøres til fundament for politiske beslutninger, indsnævres omstillingen til målbar skadesreduktion. Som en mere helhedstænkende ramme for jordbrug præsenteres agroøkologi – på dansk også kaldet naturnært landbrug. Agroøkologiens potentiale italesættes med begrebet landskabning: jordbrug forstået som medskabelse af habitater, relationer og livsbetingelser. Hertil knyttes begrebet naturnærende, der betegner jordbrug, som både nærmer sig naturen og nærer dens diversitet, rigdom og skønhed. I denne forståelse indgår kvantitative indikatorer sammen med kvalitative vurderinger i et transdisciplinært evidensgrundlag. Således kan mad, jord og landskab behandles som fælles anliggender og fremtidens landbrug som et spørgsmål om demokratisk forsyning. Perspektivet flyttes dermed fra skadesbegrænsning til, hvilket liv og hvilke landskaber jordbrug gør muligt.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Tidsskriftet Økonomi & Politik er et open access tidsskrift, og alle artikler udgivet af Økonomi & Politik er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 4.0 International Licens, CC BY-NC-ND.