Skitse til analyse af politiske magtrelationer¹).

Resumé

Hvis man vil studere politiske forhold inden for en magtanalytisk ramme, bliver man hurtigt stillet over for særdeles komplicerede problemer, ikke mindst som følge af den begrebsmæssige forvirring, der hersker på dette felt inden for den politologiske forskning. Der synes at være enighed om, at magtbegrebet er et centralt begreb i politologien – nogle mener, det er det centrale begreb²). Men her hører enigheden stort set også op, og vanskelighederne melder sig, når man skal klargøre, hvad der forstås ved magt, hvorledes begrebet defineres, hvordan man måler magt o.s.v.³)

Derfor kan man med megen ret som den mest nærliggende konklusion herpå hævde, at ingen universel tilfredsstillende fastlæggelse af magtbegrebets indhold er mulig, hvilket dog ikke indebærer, at en hvilken som helst definition af begrebet er hensigtsmæssig eller tilladelig⁴). I de seneste år har den fagligt-teoretiske udvikling på dette område især været en følge af et opgør mellem såkaldte elitister og pluralister⁵). Uden at der her skal gives en nærmere fremstilling af enkelthederne i denne diskussion, må man nok fremhæve, at begge »skoler« går ud fra, at magten i samfundet er ulige fordelt, men de specificerer den ulige magtfordeling på forskellig vis.