Holdninger til europæisk integration og EF folkeafstemningen 1972

Resumé

Et af de mest karakteristiske træk ved kampagnen forud for EF-afstemningen i oktober 1972 var den overordentlige variation og spændvidde i de værdier, som både tilhængere og modstandere appellerede til i deres argumentation. Der var næppe det samfundsområde, hvis videre udvikling ikke blev sat i forbindelse med udfaldet af folkeafstemningen. Ikke blot den samlede nations fremtid, men også landmændenes, arbejdernes, pensionisternes og andre samfundsgruppers fremtidige forhold blev inddraget i debatten og tegnet i enten et lyst eller dystert perspektiv, alt efter hvem der førte argumentet til torvs. Ligeledes blev der inddraget såvel politiske som økonomiske, sociale, kulturelle og til dels også religiøse aspekter i debatten.

Man kunne derfor meget let få det indtryk, at intet i Danmark ville være det samme efter 2. oktober 1972. På denne baggrund forekommer det af betydning at analysere, hvilke argumenter befolkningen faktisk opfattede som overbevisende, og hvilke der lod den kold. Hvilke værdier var det, tilhængerne ønskede at beskytte eller fremme ved at stemme ja, og hvilke motivationer lå bag modstandernes stemmeafgivning?