Regenerativt demokrati ved langbordet: Fællesspisning som demokratisk bæredygtighed

Resumé

Denne artikel undersøger fællesspisning som en mikrosociologisk arena for udvikling af demokratisk bæredygtighed og en byggesten til et "regenerativt demokrati". Med empiriske eksempler fra projektet ”Det Længste Bord” i Brøndby diskuteres det, hvordan fælles madlavning og spisning kan faciliteres med henblik på både at (gen)opbygge sociale relationer og mægtiggøre1 borgere. Gennem tre analytiske nedslag: a) kortlægning og mobilisering, b) modstand og refleksion samt c) brobygning og forankring, undersøger artiklen både potentialer og udfordringer for fællesspisning som en demokratisk aktivitet. Konklusionen er, at det er nødvendigt med fokus på stedbundne, og både sociale, kulturelle og miljømæssige dimensioner af bæredygtighed, for at fællesspisningens regenerative potentiale kan udfolde sig. Potentialet er, at faciliteret fællesspisning kan udvikle sig til et demokratisk forum, hvor borgere i fællesskab kan undersøge, hvordan de lokalt kan tage ansvar for bæredygtig omstilling ud fra det, de i forvejen længes imod: styrkede fællesskaber, tryggere nabolag