Klassekamp og sociallovgivning

Resumé

I denne artikel defineres en befolkningsklasses magt, og der diskuteres, i hvilket omfang det er muligt at måle, hvor stor en magt en bestemt befolkningsklasse, arbejderklassen, har i forhold til de øvrige befolkningsklasser.

Tre indikatorer for arbejderklassens styrke udvælges, nemlig:

1. Ændringer i pengelønnen og reallønnen.
2. Antallet af arbejdsstandsninger.
3. Organisationsprocenten blandt arbejdere inden for håndværk og industri.

Det vises, at der kan rejses væsentlige såvel begrebsmæssige som udmålingstekniske indsigelser over for alle tre udtryk. Det konkluderes, at det for en vurdering af arbejderklassens magt er nødvendigt ikke alene til stadighed at sammenholde de tre indikatorer, men også at foretage en selvstændig måling af indikatorer for de øvrige klassers styrke, ikke mindst de forskellige kapitalfraktioners og småborgerskabets. Den endelige bestemmelse af arbejderklassens magt kan kun ske i forhold til de øvrige befolkningsklassers.

Nærværende artikel er den tredje i en række artikler fra undersøgelsen Klassekamp og sociallovgivning. I den første artikel (Økonomi og Politik nr. 4, 1977) formuleres undersøgelsens hovedhypotese om en årsagssammenhæng mellem de forskellige befolkningsklassers indbyrdes styrkeforhold i de forskellige historiske epoker og omfanget og indholdet af den samtidige sociallovgivning. I den anden artikel (Økonomi og Politik nr. 1, 1978) beskrives størrelsen af de forskellige befolkningsklasser i Danmark fra omkring 1800 og frem til i dag.