Budgetteorien og Saudiarabiens oliepolitik

Resumé

Ifølge budgetteorien styres oliepolitikken af en stats ønske om at realisere de indenlandske investeringer, der kan give et acceptabelt afkast, jf. D.J. Teece¹. Disse investeringer resulterer direkte og indirekte i et behov for udenlandsk valuta, der i større eller mindre grad skal tilvejebringes ved en olieeksport. Der kan altså af det ønskede investeringsniveau afledes et behov for olieeksportindtægter (valutabudget). Når behovet er dækket, ønsker man ikke yderligere olieindtægter, idet man vil undgå at akkumulere tilgodehavender i udlandet. Dette indebærer, at en yderligere olieprisstigning vil resultere i, at man vil nedsætte olieeksporten. En mindre olieeksportmængde kan jo ved en prisstigning tilvejebringe den tilstræbte olieeksportindtægt. Omvendt vil man øge eksporten ved et prisfald. En sådan handlemåde medfører, at udbudskurven så at sige vender den forkerte vej. Udbudskurven er dog lodret, når kapacitetsgrænsen nås. Olieprisen kan naturligvis være så lav, at man producerer maksimalt, fordi man har behov for yderligere indtægter i bestræbelserne på at opnå et tilfredsstillende aktivitetsniveau.