Anmeldelser

Resumé

Det er påfaldende, at begrebet »Europapolitik« som et led i dansk udenrigspolitik først siden slutningen af 1980'erne har vundet indpas i den offentlige debat og i de politiske partiers programmerklæringer. Intensiveringen af EF-samarbejdet og omvæltningerne i Central- og Østeuropa har gjort det påkrævet at beskæftige sig med Danmarks relationer til det øvrige Europa i en langt bredere sammenhæng, end det tidligere var almindeligt. I de foregående 30 år talte man om »markedspolitik«, når det drejede sig om Danmarks forhold til Europa. Det var en afspejling af, at hverken idépolitiske eller sikkerhedspolitiske sider af udenrigspolitikken i nogen synderlig udstrækning blev set i sammenhæng med det specifikt europæiske. Det idépolitiske hørte til inden for FN – og til en vis grad inden for det nordiske samarbejde; det sikkerhedspolitiske inden for NATO, hvor amerikanerne »heldigvis« var dominerende.