Liberalisme og økonomisk teori

Resumé

 

Igennem knap to århundreder var liberalismens talsmænd i stand til at hente støtte i en teori, der i offentligheden opfattedes som i overensstemmelse med deres ideer og politiske intentioner. Tidsrummet går fra Adam Smith og David Humes opgør med merkantilismen til 1930'erne, og teorien var økonomisk teori. I disse to århundreder kunne det med megen rette siges, at studiet af økonomisk teori naturligt ville lede én til liberale politiske holdninger (Stigler 1959). Og mange af de første bidragydere til klassisk økonomisk teori var også fremtrædende filosoffer i den klassisk liberale tradition. John Locke og Adam Smith er vel de vigtigste eksempler.

Det er derfor ikke mærkeligt, at en opfattelse af liberalisme som simpelthen økonomisk teori plus nogle enkle etiske postulater begyndte at blive gængs. Den utilitaristiske filosof Jeremy Benthams indflydelse var meget vigtig her. Den liberale økonom Ludwig von Mises udgør et klart eksempel på den direkte kobling mellem liberalisme og økonomisk teori:

»Liberalism, in its 19th century sense, is a political doctrine. It is not a theory, but an application of the theories developed by economics to definite problems of human action within society« (1949, p. 153-4).