Politisk kronik, 1. halvår 1994

Resumé

 

Politikerne har som bekendt et meget ambivalent forhold til, hvilken vægt man skal tillægge de løbende meningsmålinger. Men når tendensen er den samme over længere tid i alle målingerne, er der ikke så meget at tage fejl af. For CD var udviklingen entydig. Fra et niveau omkring de fem procent i 1992 til et niveau omkring knapt tre procent i 1993, og med en vigende tendens i begyndelsen af 1994, der varslede problemer med spærregrænsen, var det åbenbart, at CD havde skaffet sig et problem med hensyn til at fastholde sin andel af stemmerne efter partiets indtræden i »Rødkløverregeringen«, som oppositionen yndede at benævne den.

Når dertil lægges det, selv for CD, meget dårlige resultat af de kommunale og amtskommunale valg i november 1993, var der fremvokset et tvingende behov for partiet til at forklare og profilere sig. Dette behov kunne skabe yderligere problemer for regeringens sammenhold, ud over dem som allerede tydeligt var demonstreret flere gange i løbet af 1993. Den vigende tendens var således ikke kun et problem for CD, men for regeringen, hvis dens ambition om at sidde valgperioden ud også ikke skulle kuldsejle.