Kommunene som velferdsprodusenter

Resumé

 

Den utvikling vi har vært vitne til i den kommunale virksomhet gjennom de siste decennier her i Norden, såvel som i de fleste andre vestlige velferdssamfunn, har en rekke paradoksale trekk sett i relasjon til tradisjonelle oppfatninger om og verdier forbundet med lokalt selvstyre. Mens begrunnelsen for kommunalt selvstyre har vært knyttet til verdier som demokratisk deltagelse, uavhengighet fra statlig styring samt effektiv lokal forvaltning, har den faktiske udvikling af den kommunale aktivitet været præget af sikring af nationale ligheds normer og standardisering af tjenesteytingens niveau og indhold. Langt på vej kan det hævdes, at kommunerne har været blandt de vigtigste institutionelle virkemidler i etableringen og udviklingen af de statlige velfærdsordninger. Det er gennem kommunale tiltag – ofte, men ikke altid, initieret af national lovgivning – at sikringen af universelle rettigheder og lighed i fordelingen af en række centrale velfærdsgoder er blevet realiseret.