Om EUs miljøgaranti

Resumé

Miljøgarantien er det populære danske navn på den bestemmelse, som kom ind i EF-traktaten som en ny artikel 100A, stk. 4, i forbindelse med vedtagelsen af Den Europæiske Fælles Akt i 1986. Det er reglen om, at medlemsstaterne under visse betingelser kan unddrage sig at omsætte et totalharmoniseringsdirektiv til national ret. Den vigtigste betingelse er, at den medlemsstat, som går enegang, gør det for at beskytte miljøet på et højere niveau nationalt, end harmoniseringen lægger op til for alles vedkommende. Der findes mig bekendt ikke andre EU-regler, omkring hvilke der har udviklet sig myter, misforståelser og vrangforestillinger i et omfang svarende til netop artikel 100A, stk. 4. To af de åbenbare misforståelser gemmer sig i selve navnet 'miljøgarantien'. Artikel 100A, stk. 4 handler nemlig for det første ikke kun om miljøbeskyttelse, men tillige om beskyttelse af arbejdsmiljøet, folkesundheden, dyrs liv og sundhed, nationale skatte af kunstnerisk, historisk og arkitektonisk værdi samt en række yderligere, ikke-økonomiske værdier.