Keynes havde noget nyt at sige om penge løn og budgetbalance i »The General Theory<<

Resumé

Da »The General Theory« udkom midt i 1930'ernes depression, blev den modtaget med kyshånd af såvel økonomer som politikere, for her var det teoretiske argument for, at en aktiv økonomisk politik havde en varig effekt på arbejdsløshed og produktion. Finanspolitik var ikke blot et spørgsmål om, at offentlige investeringer skulle erstatte private i en tid præget af usikkerhed, men simpelthen en anvisning på, hvorledes det samlede omfang af investeringer og dermed beskæftigelsen i samfundet kunne påvirkes. Det førte i første omgang til den simple makroøkonomiske indsigt, at årsagen til arbejdsløshed som hovedregel skal søges andre steder i samfundsøkonomien end på arbejdsmarkedet. Det er investeringsbeslutningerne – det være sig private eller offentlige – der i første række bestemmer beskæftigelsesomfanget. Et forhold, som lønniveauet i meget beskeden grad (om overhovedet) øver indflydelse på. Dette gjaldt datidens Storbritannien – godt pakket ind bag toldmure. Men løfter vi blikket fra det nationale niveau, så genfinder vi en række parallelle træk, der i dag har gyldighed for i hvert fald EU (set under ét), der udgør en (overraskende) lukket regional handelsblok, hvor eksportandelen udgør mindre end 10 pct. af BNP.