Anmeldelser

Resumé

  Jacob Andersen gør i sin bog op med to myter. Den ene ser et ensartet folk som grundlag for en demokratisk styreform. Den anden ser Folketinget og nationalstaten som centrum for den demokratiske politik. Begge forestillinger er ude af trit med den (post)moderne virkelighed, og for Jacob Andersen er det forestillingerne, der trænger til at blive justeret. Fordi de fastholder diskussionen på fortidens præmisser eller endda på et fiktivt grundlag og blokerer for en diskussion om, hvordan vi kan og skal forholde os til de fælles styrende institutioner i fremtiden.