Virtuelle arbejdsmarkeder?

Resumé

Importen af ledelsesfilosofier fra amerikanske universiteter og konsulentfirmaer er igennem de senere år vokset støt. Dansk forskning i ledelse og erhvervsøkonomi inspireres i høj grad af den kontinuerlige strøm af amerikansk tankegods inden for området, ligesom de forandringer, der søges implementeret i offentlige som private virksomheder, i høj grad er påvirket af strømningerne. Igennem de senere år er nye begreber dukket op – virtuelle virksomheder/organisationer og virtuelle arbejdsmarkeder. På internationalt plan er forskernes opmærksomhed i disse år rettet imod en nærmere bestemmelse af fænomenet samt mod mere indgående undersøgelser af egenskaber, udbredelse og konsekvenser (Arnold, 1997; Davidow og Malone, 1992; Goldman, 1995; Jarillo, 1993). Virtuelle organisationer skal ses i forlængelse af en række beslægtede begreber, som måske dækker de samme tendenser, f.eks. postmoderne organisationer (Clegg og Hardy, 1996), imaginære organisationer (Hedberg et al., 1997), flygtige (volatile) organisationer (Sabel, 1995) og cyber-corporations (Martin, 1996). Om medarbejderes adfærd over for de virksomheder, de er ansatte i, og deres ageren på arbejdsmarkedet benyttes ligeledes betegnelser som protean careers (Hall og Mirvis, 1996), Generation X-adfærd (Tulgan, 1996), contingent workforce (Doeringer, 1991) og grænseløse (boundaryless) karrierer (Arthur og Rousseau, 1996). Disse uortodokse og mere eksperimenterende bidrag påpeger så godt som alle, via eksemplariske casestudier, at der er opbrudstendenser i den måde, som organisationer og individer fungerer sammen på.