Politisk kronik 1. halvår 1999

Resumé

Efter vedtagelsen af finansloven for 1999 den 17. december 1998 skulle det indgåede efterlønsforlig omsættes til konkret lovtekst. Og det voldte yderligere problemer for regeringen. Det var et bastant krav fra LO, at det indarbejdedes i lovteksten, at der oprettedes en personlig efterlønskonto for hver enkelt, der meldte sig til ordningen, således at vedkommende kunne få pengene tilbage, hvis efterlønsordningen blev væsentligt ændret eller helt afskaffet. Lovteknisk blev det af forligspartierne vurderet til at være umuligt at indskrive i teksten, hvilke situationer der engang i fremtiden kunne regnes som »væsentlige ændringer«. Alternativt forlangte LO, for at øge tilliden til ordningen, at forligspartiernes ordførere fra Folketingets talerstol udstedte en offentlig garanti for, at kommende efterlønsmodtagere ville få de ekstra kontingentindbetalinger retur, hvis ordningen ændredes. Dette blev klart afvist med den begrundelse, at de nuværende lovgivere ikke kunne binde et kommende politisk flertal i Folketinget. Ud over spørgsmålet om at skabe maksimal tillid til ordningen og dermed få så mange som muligt til at tilslutte sig den, havde forligspartierne også problemer med at finde en ordning for de selvstændige, som ønskede at gå på efterløn.