Redaktionelt forord

Resumé

I den første artikel analyserer Carsten Daugbjerg med landbrugsorganisationerne som eksempel styrker og svagheder ved den korporative forhandlingsmodel Konklusionen er på baggrund af dette eksempel, at det er muligt at nå frem til relativt vidtgående reguleringer via forhandlingsmodellen, hvor myndigheder og organisationer når frem til bindende aftaler. Forudsætningen er imidlertid, at man er enig om, hvad der er et politisk problem. Hvis problemdefinitionen ikke er accepteret på begge sider, er modellen ikke anvendelig.