Raketterne i Thule og det danske forskningsetablissement

Resumé

Hvordan måler man den grønlandske fangerbefolknings rettigheder til og i deres land og til at bevare og udvikle deres livsform, når den stilles op imod veletablerede forskningsinstitutioners interesser og deres øjensynligt sårbare internationale omdømme? Blot 4 måneder efter at den amerikanske B-52-maskine styrtede ned med atomvåben ved Thule og afskar inughuit – Thulebefolkningen – fra endnu en del af deres fangstområde, var en ledende medarbejder ved Ionosfære Laboratoriet på Danmarks Tekniske Højskole ikke i tvivl. Stillet overfor den mulighed, at den danske regering måske ikke ville godkende en amerikansk raketkampagne i Thule, som ville afskære fangerne fra endnu en del af deres fangstområde, vest for det allerede berørte, skrev dr. J. K. Olesen d. 28. maj 1968, at et afslag ville give genlyd i hele den internationale kreds af videnskabelige grupper inden for rumforskningen og skade Danmarks anseelse alvorligt, og især på baggrund af motiveringen: »forbud mod ophold af en meget begrænset kreds af nordgrønlandske fangere i et bestemt havområde i i alt mindre end 1½ døgn inden for 2 måneder, eventuelt mod kompensation.«