Den fælles landsbrugspolitik og EU's udvidelse

Resumé

I en tale i Polen sidste år sammenlignede EU's landbrugskommissær Franz Fischler udvidelsen med et ægteskab, hvor »ingen vil vinde, hvis en af partnerne føler sig snydt eller udnyttet« (Fischler 2000a).¹ Ægteskabskontrakten blev tegnet på Det Europæiske Råds topmøde i København i 1993. Ifølge denne skal ansøgerlandene tilpasse sig en række politiske og økonomiske krav og inkorporere EU's acquis communautaire, mens EU skal gøre sig i stand til at absorbere nye medlemmer. På denne baggrund begyndte forhandlingerne med »the Luxembourg Six« i marts 1998 og derefter med andre kandidatlande i december 1999. Landbrugsforhandlinger er nu i gang med alle ansøgerlande på nær Rumænien og Bulgarien.