Arbejdssamfundet - Weber og Durkheim om arbejdsetik og samarbejdsetik

Resumé

Siden slutningen af 1960'erne har det været en udbredt antagelse, at arbejdet er under en stærk og måske revolutionerende forandring. Arbejdets forandring ses som et centralt led i forbindelse med en samfundsudvikling, som har ført til en lang række forslag til, hvad der kan betegnes som det moderne samfund. Nogle af de kendteste betegnelser er »det post-industrielle samfund« og »informationssamfundet«, begge foreslået af den indflydelsesrige amerikanske sociolog Daniel Bell, »risikosamfundet«, foreslået af den tyske sociolog Ulrich Beck, og det »post-moderne samfund«, der er blevet lanceret af franskmanden Jean-François Lyotard og den britiske sociolog Scott Lash. Mange af disse betegnelser er kommet ind som afløsere for det samfund, der så »arbejdet« som nøglekategori i samfundet, og som af Bielefeld-sociologen Claus Offe i 1984 blev markeret som en menings- og betydningsbærer på vej ud. Blandt de mere poppede diagnoser finder man betegnelser som »fritidssamfundet«, »kursussamfundet« og endog »drømmesamfundet« (Bell 1973, 1987; Beck 2002a, 2002b; Lyotard 1982; Lash og Urry 1994; Offe 1984; Harste 2000).