Hinsides frihed og villighed

Resumé

Den voksende politiske anerkendelse af frivilligt socialt arbejde i Danmark og andre vestlige lande i de seneste par årtier er blevet modtaget med blandede følelser i videnskabelige sammenhænge (som jeg har kendskab til). Nogle forskere (fx Bech-Jørgensen, 2001) har skrevet fra en »system-kritisk« position, solidarisk med den alliance mellem græsrodsorganisationer og socialt udstødte, som en del frivilligt socialt arbejde er udtryk for. Andre indtager en mere akademisk, deskriptiv eller diskursanalytisk position og diskuterer det som udtryk for velfærdsstatens vigen for nyliberale og kommunitaristiske strømninger eller for en forandret styringsrationalitet med vægt på et »aktivt samfund« (fx Rose, 1999). Begge disse traditioner bidrager efter min opfattelse med vigtige erkendelser, selvom man kan ærgre sig lidt over tendensen til, at kritisk refleksion og solidarisk engagement skiller sig fra hinanden, i øvrigt ofte trods de involverede forskeres intentioner om at fastholde forbindelsen (jeg melder mig gerne selv som en af dem med både intentioner og vanskeligheder). Mit ærinde her er imidlertid på et andet niveau, som kan bibringe mig kritik for at forene lasterne snarere end dyderne – at være naiv, modernistisk humanist og samtidig akademisk distant – kort sagt, den skinbarlige 70'er-marxisme-retro.