Mellem magtpolitik og idealisme: Det liberale perspektiv på international politik

Resumé

Liberalismen er det eneste perspektiv på international politik, der har ført til opdagelsen af en alment accepteret empirisk lov, nemlig at demokratier ikke går i krig mod hinanden. Det er også den eneste tilgang til international politik med et solidt og sammenhængende fundament i den politiske teori. Det var liberale politikere og akademikere, der efter Første Verdenskrig etablerede studiet af international politik som en selvstændig akademisk disciplin med lærestole ved universiteterne og selvstændige forskningsinstitutter med det formål at undgå en gentagelse af krigens rædsler.¹ Liberalismen blev dermed det første sammenhængende bud på en videnskabelig teori om international politik, og den teori som andre måtte skrive sig ind i eller op imod. I dag er en liberal forståelsesramme i overensstemmelse med de fleste vestlige landes overordnede udenrigspolitiske mål om at sikre en international retsorden, bl.a. gennem udbredelsen af demokrati og menneskerettigheder.