Takststyring af sygehuse – kan marginalomkostnings takster bruges og hvad er alternativet?
Resumé
Rammebudgetter har i mange år været den mest anvendte afregningsordning i det danske sygehusvæsen, hvilket har sikret en stram styring af sygehusudgifterne. Problemet med rammebudgetter er, at de ikke giver sygehusene økonomiske incitamenter til at øge aktiviteten og produktiviteten, hvilket eksempelvis kan begrænse mulighederne for at nedbringe ventelisterne. I de seneste år er aktivitetsbestemt afregning blevet introduceret i sygehusvæsenet med anvendelsen af DRG (Diagnose Relaterede Grupper) takster. Der er dog ikke tale om helt at gå bort fra rammebudgettering, men snarere om at anvende en kombination af de to principper, hvor den aktivitetsbestemte afregning er en overbygning på rammebudgettet. Indførelsen af højere grad af aktivitetsbestemt afregning forventes at motivere sygehusene til at øge deres aktivitet og produktivitet. Implementeringen af aktivitetsbestemt afregning af sygehusene med DRG-systemet blev for alvor trukket i gang i 2002 med udlodningen af en pulje på 1,5 mia. til belønning af ekstraaktivitet på amternes sygehuse (den såkaldte »Løkkepose«). Amternes incitament til at øge aktiviteten blev i varierende grad delegeret videre til sygehusene med implementering af delvis aktivitetsbestemt afregning af sygehusene.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Tidsskriftet Økonomi & Politik er et open access tidsskrift, og alle artikler udgivet af Økonomi & Politik er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 4.0 International Licens, CC BY-NC-ND.