Dansk Folkeparti – født i flammer

Resumé

Den 6. oktober 2005 kunne Dansk Folkeparti fejre sit første runde jubilæum i dansk politik. Og der var meget at fejre. Bortset fra at intet medlem af Dansk Folkeparti endnu har beklædt en ministertaburet, så har det unge parti scoret højt på praktisk talt alle andre tænkbare succesparametre: Som en uomgængelig del af den siddende regerings parlamentariske grundlag har partiet haft omfattende policy-indflydelse; ved samtlige folketingsvalg siden stiftelsen har Dansk Folkeparti haft fremgang (partiet er i dag Folketingets tredje største); og endelig har de partiinterne relationer været præget af et bemærkelsesværdigt fravær af strid og splittelse. Dermed adskiller Dansk Folkeparti sig afgørende fra sit fædrene ophav – Fremskridtspartiet. Broderparten af de danske politiske partier har oplevet perioder, hvor samdrægtigheden har været afløst af interne brydninger, men i heftighed og uforsonlighed er der dog næppe noget partis interne holmgange, der lader sig måle med Fremskridtspartiets selvopslidende splittelser i første halvdel af 1990’erne.