Empatisk europæisk og effektiv nord amerikansk integrationspolitik

Resumé

De internationale vandringer har, som også Danmark har mærket det, i de seneste tre-fire årtier været præget af folk fra udviklingslandene. 80 procent af de vandrende havnede i Nordamerika. Før ankomsten til Canada havde en del af dem relativt hårdhændet fået checket, hvor meget de ville være værd for det canadiske arbejdsmarked, målt på deres uddannelse, erhvervserfaring, sprogkundskaber o.s.v. Og ved ankomsten til USA var de nye indvandrere blevet mødt af åbne arme og hvad der reelt var en besked om enten at klare sig selv økonomisk, eller rejse hjem igen. Indvandringspolitikken i Danmark og i det øvrige Nordvesteuropa var i 1980`erne og 1990`erne præget af, at lukningen for importen af arbejdskraft kraftigt havde øget flygtningenes og de familiesammenførtes vægt i indvandringen. Arbejdsmarkedspolitiske hensyn spillede kun en beskeden rolle i formuleringen af
udlændingepolitikken. Og den danske debat viste tilsvarende ringe interesse for de nordamerikanske erfaringer – indtil det for ganske få år siden blev for åbenbart, at mens den hidtidige danske indvandringspolitik havde givet nogle af de ringeste integrationsresultater i den vestlige verden, var de to nordamerikanske landes integrationspolitikker rimeligt succesrige. Den påfølgende danske åbning for delvis kopiering af de nordamerikanske erfaringer har endnu kun få år på bagen – men nogle foreløbige konklusioner bør dog kunne drages.