Differentieret forsknings kommunikation - Mål og målgrupper i en dansk kontekst

Resumé

Forskningskommunikation og -formidling er et nyt fokusområde, der tillægges politisk betydning. Forskningsinstitutionernes indsats på formidlingsområdet har fået en prioritet og indgår i de bevilgende myndigheders fordeling af budgetmidler. I denne artikel belyses indhold og effekt af de former for viderebringelse af videnskabelige resultater til befolkningen, med henblik på at vurdere de anvendte metoders målopfyldelse. Der skelnes mellem to, principielt forskellige opfattelser af kommunikationsopgaven: Formidlingsparadigmet, der kan karakteriseres som markedsføring af de videnskabelige resultaters betydning for samfundet, en politisk nødvendig legitimering af de betragtelige forskningsbevillinger og Deltagelses paradigmet, hvor betragtningen er, at de videnskabelige resultater ikke nødvendigvis er uproblematiske og hvor opelskelse af en kritisk offentlighed er vigtig (teknologivurdering). Det er imidlertid en forudsætning for kommunikation, at målgruppen kan indgå i den. En undersøgelse af holdninger til forskning i befolkningen viser betydelige forskelle, betinget af køn, alder og især uddannelse. Betydningen af disse forskelle skal samtænkes med kommunikationens sigte.