Private Equity: Implications for Investment and Efficient Resource Allocation

Resumé

I denne artikel analyseres den seneste udvikling i den særlige finansieringsmodel, hvor private kapitalfonde indskyder kapital direkte i produktionsselskaber med henblik på indflydelse i ejerperioden og senere salg af kapitalinteressen, i forventning om et højere afkast end det gældende for børsnoterede selskaber. De traditionelle former – venture kapital og langfristet ejerskab – vurderes normalt som positivt, fordi kapitalfondenes succes afhænger af målselskabets positive udvikling på længere sigt. Den seneste udvikling har været introduktionen af en ny model, der kan karakteriseres som kortsigtet ejerskab, væsentligst finansieret ved lånoptagelse (leveraged buy out) under indtryk af de senere års lave rente og rigelige likviditet på markedet. Analysen af en række aktuelle cases afslører, at private equity-ejerskabet i disse tilfælde ofte medfører en satsning på at maksimere målselskabets gæld, samtidig med radikale omkostningsbesparelser og frasalg, der maksimerer den aktuelle pengestrøm, men som kan få fatale konsekvenser for målselskabets langsigtede udvikling. Afslutningsvis sættes udviklingen ind i et teoretisk perspektiv om corporate control, hvor det argumenteres, at den nye private equity-form i realiteten ikke reducerer det principal-agent problem, som børsnoterede aktieselskaber med spredt ejerkreds er underkastet, men forskyder det til et andet niveau, der er mindre gennemskueligt og derfor potentielt mere skadeligt.