Fra lavsvæsen til fagligt selvstyre
Resumé
Set fra såvel lærlingeuddannelsernes som arbejdsgivernes perspektiv havde indførelsen af næringsfrihed i 1862 store konsekvenser. Mestrene mistede den kontrol over faget, som de hidtil havde udøvet via lavenes tilsyn med tilgangen og uddannelsen af lærlinge. Næringsloven stødte derfor på modstand, og over tid udviklede der sig nye former for arbejdsgiverindflydelse på erhvervsuddannelserne frem mod det faglige selvstyre, som blev stadfæstet med 1937-loven.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Tidsskriftet Økonomi & Politik er et open access tidsskrift, og alle artikler udgivet af Økonomi & Politik er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 4.0 International Licens, CC BY-NC-ND.