REDD: skovenes rolle i klimabeskyttelsen

Resumé

Emissioner fra afskovning og skovdegradering udgør 12-18 pct. af drivhusgasemissionerne globalt, og tiltag til deres reduktion, kendt under forkortelsen REDD, er blandt de få tiltag som i- og u-lande hidtil kunne blive enige om i klimaforhandlingerne. Meget afskovning kunne økonomisk kompenseres til en forholdsvis billig pris, og kompensationerne kunne dermed gavne Syd, Nord, og klimaet. Til gengæld overses ofte vægtige institutionelle forhindringer for REDD, såsom uafklarede ejendomsrettigheder til den skov der fældes, oftest for at tilegne sig ny landbrugsjord. Asymmetrisk fordelt information mellem principal og agent omkring afskovningstrusler og offeromkostninger, samt deres rumlige fordeling, vanskeliggør også baselines og den rumlige fokusering. Det argumenteres, at en kombination af incitamenter, reguleringer og kontrol, samt institutionel styrkelse vil være påkrævet for at få REDD til at fungere. Det kræver også, at miljøproblemstillingen forbliver i fokus, at REDD konditionaliteten bevares af donorerne, og at balancen mellem effektivitet og retfærdighed tilgodeses omhyggeligt i REDD programmers design.