Evaluering og evidensbaseret praksis som styreformer i den offentlige sektor

Resumé

Artiklen belyser forholdet mellem evaluering (forstået som politik- og programevaluering) og evidensbaseret politik og praksis, hvor »evidens« afgrænses til systematiske forskningsoversigter. De to fænomeners forskellige historik og institutionelle forankring beskrives—evaluering blev institutionaliseret langt tidligere, mens evidens udarbejdes i et snævrere sæt specialiserede organisationer. Der fremsættes og diskuteres tre antagelser om samspillet: parallel udvikling uden nævneværdig gensidig påvirkning; at evidens påvirker evalueringsfeltet metodemæssigt; og at evidens bliver den »nye evalueringsbølge«.