Åbningsceremonien ved OL i Beijing 2008 – et essay

Resumé

Essayet analyserer åbningsceremonien ved OL i Beijing 2008 som en form for kulturpropaganda for værtslandet. Alle OL og især deres åbningsceremonier fungerer som kulturpropaganda, men det er noget særligt, at IOC har givet en et-partistat med store menneskerettighedsproblemer og stærke etniske grænsekonflikter ret til at udnytte en international ceremoni i harmoniens og den mellemfolkelige respekts navn. Ceremonien spillede på den righoldige kinesiske historie og kultur med det mål at demonstrere, at Kina ikke længere er »Asiens syge mand«, hvorved magteliten blev fremstillet som blomsten af en tusindårig kulturtradition, mens rødderne i maoisme, »Det store spring fremad« og Kulturrevolutionen blev tonet ud til fordel for regimets erklærede rodfæstethed i Kungfutses lære.