Offentlig mediestøtte fra postprivilegier til licensforlig

Resumé

Dansk mediepolitik inddeles i tre perioder, der hver især er karakteriseret af særegne kombinationer af magtmidler og legitimationsformer: regeringsautoriseret ensidighed (ca. 1723-1894), partiautoriseret flersidighed (ca. 1894-1940) og folketingsautoriseret alsidighed (ca. 1945-2010). De centrale virkemidler i den statslige regulering har været forskellige former for offentlig mediestøtte — postprivilegier, skattebegunstigelser, 0-moms og licensfinansiering. Regeringen har i skiftende alliancer med dele af oppositionen foretrukket »guleroden« (positive incitamenter) frem for »pisken« (censur) for at få medierne til at agere anderledes, end de ville på rene markedsvilkår. Herved påvirker den offentlige mediestøtte ikke blot den journalistiske nyhedsformidling, men også legitimeringsgrundlaget for det repræsentative demokrati, fordi nyhedsmedierne spiller rollen som stedfortrædende borgerlig offentlighed. Artiklen rejser afslutningsvis spørgsmålet om en mere platform-neutral mediestøtte.