Monarkiet som Danmarks ansigt udadtil
Review essay
Resumé
Statsoverhovedet i et monarki adskiller sig fra præsidenter på flere punkter, når det drejer sig om forholdet til udlandet. For det første kan medlemmer af monarkens nærmeste familie, i daglig tale kongehuset, påtage sig funktioner, der ligner statsoverhovedets. Det giver mulighed for at skrue på styrken af det ønskede diplomatiske signal. For det andet er der en slags hjemmebanefordel i det forhold, at de internationalt anerkendte spilleregler for statsbesøg og diplomatisk udveksling er bygget op efter de normer, der gjaldt for kongelig hofkultur i det 19. århundrede, f.eks. ordensvæsenet. For det tredje har de kongelige fået celebrity-status i medierne, så de nyder større opmærksomhed end valgte statsoverhoveder og deres familier sædvanligvis gør. Denne artikel gennemgår en række tilfælde, hvor disse forhold har haft betydning for Danmarks ansigt udadtil.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Tidsskriftet Økonomi & Politik er et open access tidsskrift, og alle artikler udgivet af Økonomi & Politik er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 4.0 International Licens, CC BY-NC-ND.