Histories magt i kommissioner og parlamentarisk politik

Resumé

Artiklen er et sammenlignende casestudie af, hvorvidt, hvordan og med hvilke funktioner historie blev brugt i Socialreformkommissionens (1964-1972) og Velfærdskommissionens (2003-2006) betænkning/rapport samt i folketingsdebatterne om centrale lovforslag, der fulgte i kølvandet på kommissionernes anbefalinger. Teoretisk tages udgangspunkt i en weberiansk forståelse af historie som legitimitetsform og som orienteringsredskab, der forbinder fortolkninger af fortiden med forståelser af nutiden og forventninger til fremtiden. Det konkluderes, at histories magtmæssige funktioner for det første var at legitimere anbefalinger og lovforslag. For det andet spillede fortællingerne, som bandt fortid, nutid og fremtid sammen, en central rolle i konstitueringen af de politiske problemer, som skulle løses. For det tredje definerede fortællingerne det politiske handlerum, som prædetermineret af selve historien. Desuden konkluderes, at kontinuiteten var større end forandringer over tid i kommissionernes og folketingsdebattørernes historiebrug.