Ruslands selvhævdende udenrigspolitik: Om Ruslands militære interventioner i Kosovo- og Ukraine-kriserne

Rusland som sikkerhedspolitisk udfordring

Resumé

Hvorfor intervenerede Rusland militært i Kosovo (1999) og Ukraine (2014)? Jeg påstår, at Rusland intervenerede for at hævde en meningsfuld vision for et postsovjetisk selv – hævde en meningsfuld post-sovjetisk identitet. Trods de anseelige skadevirkninger interventionerne har påført Rusland – særligt Ruslands materielle sikkerhed og internationale omdømme – argumenterer jeg for, at den indre dialog mellem forskellige russiske stemmer før interventionerne viser, at netop interventionerne syntes meningsfulde i afværgelsen af opfattede trusler mod Ruslands ontologiske sikkerhed – opfattede trusler mod Ruslands postsovjetiske selvforståelser. Selvforståelser efterladt sårbare i det eksistentielle tomrum skabt af Sovjetunionens – og det sovjetiske selvs – sammenbrud. Har Ruslands interventioner medvirket til at hævde et mere ontologisk sikkert russisk selv efter interventionen i Ukraine sammenlignet med tiden før den i Kosovo? Ja og nej. På den ene side har interventionerne medvirket til at hævde et mere selv sikkert Rusland. På den anden side synes splittelsen mellem udad- og indadvendte visioner for det russiske selv fortsat betydelig.