Affekt og eksklusion i medieomtalen af dansk Palæstina-solidaritetsaktivisme efter 7. oktober 2023

Resumé

Artiklen analyserer et udsnit af medieomtalen af den danske Palæstina-solidaritetsbevægelse efter 7. oktober 2023 med fokus på, hvordan følelser som vrede og frygt på forskellig vis forbindes til bevægelsen, og hvilken rolle disse følelser spiller i den kritik, der blev
rejst af bevægelsen. Med afsæt i teori om sociale bevægelser som retoriske formationer og affektteori som analytisk ramme illustrerer artiklen, hvordan disse følelser medvirker til en retorisk udgrænsning af aktivisterne. Mere specifikt argumenterer artiklen for, at vrede i retorisk perspektiv ’klistrer’ til bevægelsen i den forstand, at vrede i dele af medieomtalen fremstilles som karakteriserende for bevægelsen, og at følelsen af vrede fremstilles som et udtryk for en farlig ungdomskultur og et potentielt skridt på vej mod radikalisering, vold og terrorisme. Her fremstilles ’deres’ (aktivisternes) vrede med andre ord som en trussel mod ’vores’ (danske og særligt jødiske borgeres) sikkerhed; som en kilde til ’vores’ frygt, og denne frygt danner affektivt belæg for, at aktivisterne bør
ekskluderes – fra den offentlige samtale, og i visse tilfælde også fra nationen. Med udgangspunkt i kritisk affektteori problematiserer artiklen afslutningsvis ideen om, at vrede er noget, aktivister frit kan bruge eller undlade at bruge, og argumenterer for, at vrede
også er noget, der bruges imod dem; noget, der klistrer til dem – og som klistrer til nogle (kollektive) kroppe mere end andre.