Fællesskabets betydning for unges (klima)aktivisme

Resumé

I en tid præget af klimaforandringer og oplevelsen af manglende politisk (klima)handling danner unge verden over fællesskaber, hvor politisk engagement, følelser og handling går hånd i hånd med håbet om at skabe en (grøn) retfærdig fremtid. Med afsæt i et etnografisk feltarbejde hos Den Grønne Ungdoms bevægelse (DGUB) undersøger dette essay fællesskabets betydning som drivkraft i unges klimaaktivisme. Det viser, hvordan ’klimafølelser’ som frygt, vrede og håb ikke blot er individuelle erfaringer, men socialt forankrede og mobiliserende kræfter, der i DGUB omsættes til kollektiv handling. Fællesskabet bliver beskrevet som et ”handlingsfællesskab”, en ”velsmurt maskine” og et ”do-ocracy”, hvilket peger på en dynamisk og social praksis, hvor engagement omsættes til indflydelse og handling. Samtidig fremstår fællesskabet som et omsorgsfuldt og handlekraftigt rum, der sammen udgør en central drivkraft i unges (klima)aktivisme.