Temaredaktørernes forord

Resumé

Da en 16-årig svensk skolepige, Greta Thunberg, i 2018 strejkede fra sin skole og satte sig foran Riksdagen i Stockholm med en interimistisk planche, hvor der stod ”Skolstrejk för klimatet”, satte hun ikke bare gang i en verdensomspændende klimabevægelse. Greta Thunberg blev også et ikon for ungdommens nye kampe for at skabe social, politisk og kulturel forandring. Udbredelsen af Thunbergs kamp betød, at mange unge fik en platform til at udtrykke deres tanker og følelser om verdens udvikling. Men nok så vigtigt affødte den en erkendelse af – både blandt voksne og særligt børn og unge – at også unge har en vigtig politisk stemme. Greta Thunberg gav tusindvis af unge verden over en tro på, at man som ung har politiske perspektiver, der var værd at lytte til, ligesom hun gav unge motivation og vilje til at engagere sig i kampen for en bedre fremtid. I forskningen taler man om ’Greta Thunberg-effekten’ (Haugseth og Smeplass, 2023; Prendergast et al., 2021). Både nationale og internationale statistikker dokumenterer, hvordan unge i 2018 og 2019 fik en markant øget interesse for særligt klimapolitiske spørgsmål.