Sandheden bag boligreguleringslovens § 5, stk. 2

Resumé

Denne artikel forsøger at gøre op med en udbredt misforståelse om baggrunden for en af danmarkshistoriens økonomisk mest centrale ændringer i lejelovgivningen. Det drejer sig om vedtagelsen af boligreguleringslovens § 5, stk. 2 (BRL 5.2), fra 1996. Med loven bestemte et flertal i Folketinget, at udlejere ikke behøvede at lade den maksimale husleje begrænse sig til den omkostningsbestemte husleje (OMK-leje), jf. boligreguleringsloven, hvis udlejer anvendte minimum 170.000 kr. eller 1.500 kr./m2 på at fore tage gennemgribende forbedringer af det enkelte lejemål. Efter sådanne forbedringer kunne udlejer i forbindelse med genudlejning anvende det lejedes værdi som øvre huslejegrænse. Det generelle narrativ om baggrunden for loven er, at den vedligeholdelsesmæssige stand af private udlejningsejendomme var så dårlig, at politikerne så sig nødsaget til at øge udlejernes incitamentet til at forbedre standen af de res lejemål. Denne artikel har til formål at afmontere denne myte og gøre det klart, at sandheden er en anden.