Helhedsorienteret indsats for udsatte familier: Lang vej fra politisk intention til potentiale i praksis

Resumé

De senere års politiske arbejde med en ny hovedlov på social- og beskæftigelsesområdet har haft den helhedsorienterede indsats som omdrejningspunkt. Ambitionen har været at dæmme op for ukoordinerede og ugennemskuelige forløb for udsatte borgere og skabe bedre sammenhænge i indsatsen. Artiklen undersøger, om den politiske Aftale om en helhedsorienteret indsats (2022) har potentiale til at ændre kommunal praksis mod større helhedsorientering i arbejdet med udsatte familier. Med udgangspunkt i dokumentanalyse og en teoretisk ramme, der kombinerer en socialfaglig og en styringsmæssig dimension, defineres og afgrænses fænomenet ”helhedsorienteret indsats” i Aftaleteksten og sekundært i Barnets Lov. Analysen viser, at Aftaleteksten favner det socialfaglige helhedsbegreb, men samtidig fast holder sektoropdelte krav, som underminerer intentionen om helhed. Artiklen konkluderer, at Aftale teksten primært formulerer et værdimæssigt ideal snarere end en styringsmæssig model for forandring. Dermed peger artiklen på, at en kommende hoved lov risikerer at forstærke kommunale udfordringer, og understreger behovet for videre forskning i oversættelsen af helhedsorientering fra politisk intention til praksis.