Beredskabsjura som begreb: Hybridkrig under overfladen

Resumé

Denne artikel diskuterer hybridkrigsbegrebet i forhold til to nyere eksempler på kabelbrud i Østersøen, som involverede dels det kinesiske fragtskib Yi Peng 3, dels det på Cookøerne registrerede Eagle S. Øster sølandenes politiske reaktioner og ekspertvurderinger analyseres, og FN’s havretskonvention (UNCLOS) gennemgås med særligt henblik på hjemler for intervention mod formodede intentionelle kabelbrud. Herefter diskuteres relevansen af Øresundstraktaten fra 1857 (også kendt som Københavnerkonventionen) samt Søkabelkonventionen af 1884, der senest blev anvendt som juridisk grundlag for at borde et  mistænkt fartøj i 1959. Afslutningsvis anbefales en stærkere forskningsbaseret tilgang til håndtering af hybridtrusler gennem etablering af ’beredskabsjura’ som særligt juridisk fagfelt med fokus på tværgående tilpasning mellem de mange juridiske discipliner, der i dag på forskellig vis berører det nationale beredskab.