”Spørg mig ikke, hvem disse kræfter var” – om antagede konspirationer

Resumé

Denne artikel undersøger den antagede konspiration som en konspirationsteoretisk genre. Det er en genre, der undlader klart ekspliciterede aktør- og kausalforklaringer til fordel for observationspunkter; som forbinder begivenheder og dokumenter i et netværk
af parallel-eksempler snarere end at forbinde personer og grupperinger i en dynamisk aktørmodel. Empirisk fokuseres på to anti-gender konspirationsteorier af den tyske, katolske aktivist og sociolog Gabriele Kuby samt den danske litterat og forfatter Marianne Stidsen. Begge er fremtrædende modstandere af det, de ser som en magtovertagelse orkestreret af radikale feminister såvel som kønsmæssige og seksuelle minoriteter. Dette tilbageslag imod en igangværende liberalisering af køns- og seksualitetsnormer har de sidste år frembragt en række konspirationsteorier omkring en ”LGBT-lobby” eller en radikalfeministisk sammensværgelse. Artiklens grundlæggende påstand er, at den antagede konspiration er en forskningsmæssigt underbelyst, men yderst anvendt konspirationsteoretisk model, og der lægges op til en afsluttende diskussion af, hvorvidt den er i aktuel fremvækst i visse ideologiske miljøer.